10 år med kunst på Halmtorvet

0
Galleri Halmtorvet i Mariager fejrer ti års jubilæum med en udstilling, som en lang række kunstnere bidragere til.
MARIAGER: Galleri Halmtorvet i Mariager fejrer sit 10 års jubilæum med en påskeudstiling skærtorsdag, langfredag, påskelørdag og påskedag – alle dage fra kl. 12-17.

Mange af de kunstnere, der i årenes løb har udstillet her i Mariager, har takket ja til at markere jubilæet ved at udstille nogle af deres nyeste værker inden for maleri, keramik, skulptur, glas og tegning.

Udstillerne er Maria Rolling, Svendborg, Anni Gregersen, Hadsund, Helle Sandberg, Randers, Lis Roland, Skelund, Rikke Nørgaard, København, Susanne Butcher, Aarhus, Steen Munch, Juelsminde, Karina Thomas, Frederikssund, Mona Borup, Mariager, Julia Gurskaja, Thisted, Anne-Mette Flou, Hadsund, Inge-Lis Gaardsted, Vejle, Lærke Nørgaard, Aarhus, Helle Rosenløv, Allingåbro, Hanny Abel, Farsø, Lene Duus, Nørager, Bent Christensen, Løkken, Paul Cederdorff, Holstebro, Anne Britt Nørgaard og endelig galleriets indehaver, Steen Nørgaard, Mariager.

Huset, som galleriet er en del af, er bygget i 1856. Det har en speciel trekantet arkitektur, der følger gadens linjer, og sammen med Halmtorvet ender det i en spids mellem Teglgade og Vestergade.

Huset blev derfor i folkemunde kaldt “Strygejernet” eller “Sneploven”. Galleriet har fået sit navn efter det lille, charmerende torv, der ligger lige foran huset midt i det gamle Mariager. I hestevognenes tid var der handel på torvet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close