Billedhugger i centrum blandt Boldrups venner

0
Lars Rigborg har efter mange års grundig research skrevet en spændende bog om den berømte himmerlandske billedhugger, Anders Bundgaard, som han vil fortælle om i forbindelse med årets generalforsamling i Boldrup Museumsforening. Privatfoto
Torsdag 20. april kan du på Boldrup Museum høre den kendte himmerlandske billedhugger, Anders Bundgaard, fortælle historier fra sit spændende liv.

Herunder ikke mindst om hans fantastiske skulpturer, som alle danskere kender.

De færreste har ikke på et tidspunkt stået og beundret Gefionspringvandet ved Langelinie i København.

I forbindelse med Boldrup Museumsforenings årlige generalforsamling vil Lars Rigborg, der til daglig er at finde på Rebildcentret ved Thingbæk kalkminer, fortælle om kunstneren, som også er hovedperson i hans nye bog, “Og dagen rinder”.

– Vi håber selvfølgelig, der kommer rigtig mange af vores medlemmer.

– At Lars Rigborg har sagt ja til at komme og fortælle om sin nye, spændende bog om Anders Bundgaard glæder os, fortæller Karen Somerset.

Hun er ny formand i foreningen, efter at den mangeårige formand, Bjarne Hansen måtte kvitte til for et nyt job på Langeland.

Boldrup Museumsforening tæller rundt regnet 1000 medlemmer – ikke mindst i kraft af det spændende årsskrift “Folk Fortæller”, som følger med medlemskabet.

Den aktive bestyrelse arrangerer ligeledes hvert år mange populære arrangementer på det lille landbrugsmuseum.

Generalforsamlingen afvikles i museets store formidlingslokale, og traditionen tro vil der blive serveret kaffe og kage i aftenens løb.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close