– En af de bedre bryllupsgaver

0
Rasmus Minor havde en meget følelsesladet weekend. Foto: Henrik Bo
Rasmis Minor havde en weekend med mange følelser

FODBOLD: Det har været en heftig sommer for Hobros nye midterforsvarer Rasmus Minor. I juni rykkede han op med FC Helsingør, der besejrede Viborg over to playoffkampe, kort efter skiftede han til Hobro.

Lørdag holdt han bryllupsfest, og søndag debuterede han så i Superligaen for Hobro IK – imod sin tidligere klub.

– Det har været en meget følelsesladet weekend. Fest lørdag med en helt masse glade mennesker og gode venner. Og i dag får vi så vundet i en kamp mod min tidligere klub. Det har været en kamp, som jeg har ligget meget vågen over, og jeg har også brugt en del tid på at snakke med folk om, hvordan jeg skulle bearbejde det. Men det her var det perfekte punktum på en rigtig god weekend, siger Rasmus Minor.

– Jeg ved ikke, om sejren er den bedste bryllupsgave, jeg har fået. Men den er da deroppe af. Men vi har også fået rigtig meget Royal Copenhagen, og det er konen jo meget glad for. Fællesgaver er et hit, griner han.

Hobro kom ellers ikke godt fra start i opgøret mod Helsingør. Allerede tidligt i kampen bragte gæsterne sig foran 1-0 efter dårlige clearinger på et hjørnepark.

– Vi kommer lidt skidt fra start, men Helsingør er jo et godt hold – jeg kender jo selv lidt til dem. Men jeg synes, at vi får fundet nogle nosser frem til anden halvleg, siger Rasmus Minor.

Han assisterede sejrsmålet, da han sendte et hjørnespark over til Quincy Antipas, der scorede sikkert.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close