Endelig landede kunsten i Assens

0
Jørgen Pontoppidan (V), formand for udvalget for kultur og fritid, afslørede Mor Med Barn.

Den har været i støbeskeen siden 2008, men nu har den endelig fundet sin plads.

Sløret blev løftet for bronzeskulpturen Mor Med Barn foran op mod 50 klappende kunstinteresserede.

Moderen med sit barn har fundet sig til rette på en græsplæne mellem Lokalhistorisk Arkiv og Sparekassen Kronjylland.

Det var egentlig hensigten, at kunstværket skulle være på plads sammen med den moderniserede bymidte i Assens, der blev indviet i sommeren 2014.

Men diverse udfordringer, såsom finansiering af den sokkel, skulpturen ligger på, gav forsinkelser.

– Det er dejligt endeligt at være nået til vejs ende, siger Søren C. Olesen fra Hobro Kunstsamling, som har været den primære af flere drivkræfter, der har fået skulpturen til Assens.

– Succes på sådanne ting skal ikke måles med et ur, siger han om procestiden.

– Kunst skal være til glæde og til brug, så jeg er meget glad for, at børnene tager den til sig, tilføjer han.

Som skaber af Mor Med Barn glæder billedhugger Lisbeth Nielsen sig over, at Assens nu endelig har fået sin skulptur.

Hun synes godt om placeringen. Også granitsoklen, som hun ikke selv har stået for, får ros af med på vejen.

Selve skulpturen forestiller en moder, der ligger på ryggen, mens hun har sit barn på benene – mor og barn i leg.

– De fleste mødre kender det med at ligge på ryggen og lege flyvemaskine med sit barn, siger Lisbeth Nielsen.

– Moderen ligger også, som var hun i fødsel. Det er op til beskueren at få sine associationer og lægge sine fortolkninger. Man kan jo sagtens se, hvad det forestiller, tilføjer kunstneren.

Skulpturen har kostet 160.000 kroner, som Mariagerfjord Kommune og Ny Carlsbergfondet har betalt.

Efter en vellykket prøveopstilling i oktober sidste år, manglede bare granitsoklen. De penge fandt Elro Fonden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close