Eventyrlig opera på hjem i Hobro

0
Kammeroperaen ”Feen i åen” kan 26. september opleves på Julemærkehjemmet i Hobro - fremført at et ungt ensemble fra Det Kongelige Teater. PR-foto
HOBRO: Et hold unge sangere fra Det Kgl. Teater gæster tirsdag 26. september – i to omgange – Julemærkehjemmet i Hobro. Her vil de opføre den muntre, fantasifulde kammeropera “Feen i åen” – baseret på Schuberts liedcyklus fra 1823, bestående af 20 sange til digte af Wilhelm Müller.

I operaen møder publikum den unge møllersvend Wilhelm, der møder en fe og forelsker sig i en møllerdatter, som desværre hellere vil have en stor stærk jæger.

Forestillingen er iscenesat af kgl. operasanger Simon Duus og henvender sig i første række til børn i 10-13 års alderen og deres familier.

Operaensemblet til lejligheden består af fire sangere og en pianist, og de to forestillinger på Julemærkehjemmet er blevet til i samarbejde med Teaterkredsen Mariagerfjord.

Billetter kan i forvejen købes på de lokale biblioteker eller via teaterkredsens hjemmeside wwwtkmf.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close