Fin fjorddag i Stinesminde

0
Mørke skyer nåede aldrig at gøre alvor af truslen, og 400 besøgende en fin eftermiddag på Stinesminde Havn. Privatfoto
STINESMINDE: I dejligt sensommervejr fandt op mod 400 borgere vej til den årlige festdag i Stinesminde.

Her satte 40 frivillige fra foreninger, spejdere og ungdomsskole mange fine aktiviteter i scene.

Mange besøgende tog imod tilbuddet om sejltur på fjorden i ungdomsskolens lynhurtige ribbåd.

Men der vankede også spændende naturoplevelser som Danmarks Naturfredningsforening i Mariagerfjord stod for.

Børn og voksne kiggede på gammeldags legetøj, og sangglade besøgte den gamle præsts have og sang blandt andet Septembers Himmel Er Så Blå.

Og det passede skam. Stort set.

I teltene håndterede de to spillemænd, der kaldte sig Grågæssene, banjo og guitar, mens man nød god forplejning og en kølig fadøl.

Sidst, men ikke mindst, fik mange gæster en hyggelig snak med bekendte, som man mødte i det lille fiskerleje.

Og børnene hyggede sig med at fange både sten og krabber.

Det store flotte septembervejr truede undervejs med blåsorte skyer, der stort set undlod at regne, indtil dagen ebbede ud og de mange gæster vendte hjem.

Mange havde rosende ord til den nyrenoverede havn, som til gengæld bød på en fin udstilling Stedet Tæller, som er projektet bag den nænsomme istandsættelse af Stinesminde Havn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close