Fremgang i golfklub

0
De positive nyheder overskyggede i overvejende grad de negative, da Volstrup Golfklub forleden afviklede årets generalforsamling. Privatfoto
Medlemstallet i Volstrup er vokset med 6,46 pct.

VOLSTRUP: At klubben for første gang i sin 11-årige levetid kom ud med et mindre underskud på små 9000 kroner kunne på ingen måde ødelægge den gode stemning på årets generalforsamling i Volstrup Golfklub.

De positive nyheder overskyggede nemlig i overvejende grad de negative.

Formand Hans Mikkelsen kunne således i sin beretning fortælle, at klubben i 2016 har oplevet en markant medlemsfremgang, der har resulteret i et samlet medlemstal på ca. 620 medlemmer.

Sammenlignet med året før er der tale om en fremgang på 6,46 pct..

– Og det er flot i en tid, hvor mange klubber andre klubber har tilbagegang, pointerer Hans Mikkelsen.

Et halvt hundrede 50 spillere gennemførte i 2016 begynderforløb og meldte sig efterfølgende ind i klubben.

Samtidig fik klubben i årets løb opfyldt et stort medlemsønske blev opfyldt, da klubben med støtte fra Sparekassen Hobro Fonden og Volstrup Golfcenter fik opstillet to lynshelters med toiletter og indlagt varme. En investering på ca. 350.000 kroner.

Selv efter betaling af de to shelters og ekstraudgifter til jubilæumsfestlighederne i 2016 kan Volstrup Golfklub fortsat mønstre en egenkapital på 163.000 kroner.

Bestyrelsen i golfklubben har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Hans Mikkelsen som formand, Susanne Nielsen som næstformand, Preben Nielsen som sekretær, Hardy Christensen som kasserer og Svend Kuch som menigt bestyrelsesmedlem.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close