Godt på vej mod et senior bofælleskab

0
Niels Kristian Kirketerp fortæller egnshistorie i forbindelse med årets første medlemsmøde i Foreningen Kirketerp Senior Bofællesskab. Privatfoto
Det kommende Kirketerp Senior Bofællesskab rykker støt og roligt nærmere en virkeliggørelse.

Det konstaterer en flok fortrøstningsfulde initiativtagere forleden, hvor en snes interesserede medlemmer forleden mødtes i en af de nyopførte lejligheder.

Den har Lejerbo Hadsund bygget i den nye Kirketerp-bydel nord for Hobro.

Tidligere lokal- og regionspolitiker Niels Kristian Kirketerp fortalte om Kirketerp områdets spændende historie fra jernalderen og frem til nutiden.

Kirketerp-gårdene ejes i dag af Niels Kristian og Kate Kirketerp Nielsen, og Nielsen-slægten har holdt til i området siden 1688.

De første fem generationer som fæstere og de sidste fire som selvejerbønder.

Som Niels Kristian Kirketerp lakonisk udtrykte dét, så er det nu hans lod at lukke og slukke for landbrugsdrift i området og give plads for en helt ny bydel.

Charles Kastberg, der er projektudvikler og entreprenør bag hele Kirketerp-projektet, tog tråden op og gav et overblik over aktiviteterne på området.

De 24 lejeboliger, som Lejerbo Hadsund har opført i Kirketerp-udstykningen er klar til indflytning nu.

Over halvdelen er allerede lejet ud. Udgravningen af fundamentet til Hobro Friplejehjem er ligeledes i fuld gang.

Hjemmet forventes indflytningsklart sidst på året.

Byggemodning af 19 store parcelhusgrunde såvel som anlæg af veje glider planmæssigt frem.

Og med hensyn til det påtænkte senior bofællesskab ser det ganske lovende ud.

Foreningen Kirketerp Senior Bofællesskab har som mål at tegne minimum 25 medlemskaber i løbet af foråret. På nuværende tidspunkt er de første 17 i hus.

To arbejdsgrupper for medlemmer med særlig lyst til at præge projektets udvikling, nedsættes snart:

Den ene gruppe arbejder med den konkrete udformning af boligerne. Den anden tager sig af fælleshusets faciliteter.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close