Hammer: Januarvinduet er lukket

0
Jens Hammer Sørensen har hentet det, Hobro skal hente i dette vindue. Foto: Lars Pauli
Hobro har handlet det, de skal i det kommende transfervindue – truppen er som den skal være mener sportschef

FODBOLD: Det blev til et nederlag for Hobro, da de sluttede efteråret med en vanskelig udekamp mod FC Nordsjælland, men holdet havde vel ret beset fået ugens sejr allerede onsdag, da man kunne offentliggøre en treårig forlængelse med den norske topscorer Pål Alexander Kirkevold.

– Det er der jo flere, der har sagt til mig, og jeg er da også virkelig stolt af, at det kunne lykkes. Og jeg synes også, at det er godt for alle parter, at det er kommet på plads. For jeg synes godt, at man har kunnet se, at det har påvirket hans spil, at der har været så meget snak om hans fremtid, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

– Og det er jo lidt sjovt, for det er mit første transfervindue, hvor jeg er på fuld tid, og så er vi allerede færdige, lyder det med et grin fra Jens Hammer Sørensen.

Hobro har nemlig allerede forstærket sig med offensivspilleren Alexander Baun, der kommer fra Skive, og forsvarsspilleren Frans Dhia Putros, der skifter fra Fredericia, og dermed skal der ikke ske mere i dette transfervindue.

– Jeg synes ikke umiddelbart, at der er grund til at gøre mere. Med Kirkevold på plads og to nye spillere ind, så har vi allerede ageret markant i vinduet, siger sportschefen.

– Og jeg synes alene det, at vores spillere lige nu sidder og er frustrerede og skuffede over at have tabt i Farum siger en del om, hvor langt vi har flyttet os som hold. Der er mange virkeligt ærgerrige spiller i vores trup, og det er det vi skal bygge videre på. For Hobro er målet hele tiden den næste kamp, og det ændrer sig ikke, selvom vi lige nu ligger i topseks. Det er jeg selvfølgelig glad for, at vi gør, siger han.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close