Hobro jagter endnu en angriber

0
Arkivfoto: Mette Nielsen
Jens Hammer Sørensen håber at hente en ekstra angriber, inden transfervinduet smækker i

FODBOLD: Hobro IK hentede i sidste uge angrebsforstærkning i AaB, da Sebastian Grønning kom til, men han bliver formentlig ikke himmerlændingenes sidste angrebsforstærkning denne sommer.

Sportschef Jens Hammer Sørensen er således fortsat på udkig.

– Vi har fået nogle rigtig dygtige folk ind. Vi har krydret rutine med nogle unge kræfter, og vi har et godt miks, men ideelt set mangler vi stadig en angriber, før vi er helt på plads, siger Jens Hammer Sørensen.

Endnu har Hobro dog ikke fået identificeret ønskeangriberen.

– Men vi holder øjne og ører åbne, og vi er klar til at slå til, hvis der dukker noget fantastisk op. Der kommer dog ikke til at ske noget inden første kamp på søndag, siger Jens Hammer Sørensen med henvisning til sæsonpremieren mod FC Helsingør.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close