Hobro tabte generalprøven

0
Pål Kirkevold var ikke med i testkampen mod Fredericia, men nordmanden er med på mandag mod AGF. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Sidste test inden superligastarten blev ingen succes for Hobro IK

FODBOLD: Hobro skulle onsdag finpudse formen inden forårspremieren i Alka Superligaen på mandag mod AGF.

Modstanderen var FC Fredericia fra 1. division og på deres hjemmevante kunstgræs trak de sig sejrrigt ud af opgøret med 2-1.

Det var også hjemmeholdet, der havde kampens første chance, da Denis Fazlagic fra en spids vinkel sendte et skud forbi mål.

Efter en jævnbyrdig start på kampen, var det Fredericia, der bragte sig foran 1-0, da Niels Letort efter 20 minutters spil fik prikket bolden i mål.

Hobro havde også sine chancer i første halvleg. Blandt andet var Danny Olsen og Wilfried Domoraud tæt på at udligne for gæsterne, men det var først efter 34 minutters spil, at Hobro fik scoret. Quincy Antipas stod for udligningen.

I pausen foretog Hobro-træner Thomas Thomasberg fire ændringer. Danny Olsen, Vito Mistrati, Quincy Antipas og Rasmus Minor blev taget ud, og erstattet af Martin Mikkelsen, Jacob Tjørnelund, Sebastian Grønning og Yaw Amankwah.

Anden halvleg var ikke mange sekunder gammel, før Hobro målmand Jesper Rask fumlede med bolden efter et indlæg. Niels Lefort stod igen det rigtige sted og bragte Fredericia foran 2-1.

Resten af anden halvleg blev lidt af en ørkenvandring, og det var først i slutminutterne, at der igen var optræk til en scoring, da Fredericia fik overliggeren bag Jesper Rask til at ryste.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close