HTX i Hobro står foran lukning

0
- Vi mener ikke, vi er i stand til at indfri den kvalitet, som ministeriet forventer af os, siger Keld Skovsgård. Arkivfoto: Morten Bang Justesen
Regionspolitikere vil dog forsøge at forhindre lukning af HTX-uddannelse

HOBRO: Aalborg Tech College vil lukke sin HTX-uddannelse, teknisk studentereksamen, i Hobro. Men det falder ikke i god jord hos regionspolitikere, Mariagerfjord Gymnasium, som huser uddannelsen, og flere andre.

Tech College mener ikke, at den kan stå inde for uddannelsens faglige profil. Det siger uddannelsesdirektør Keld Skovsgård.

– Vi mener ikke, vi er i stand til at indfri den kvalitet, som ministeriet forventer af os, siger han til DR Nordjylland.

Pengene fra Undervisningsministeriet strækker ikke efter regeringens årlige to procent effektiviseringskrav

– Nu bliver vi ramt på pengepungen i de kommende år, og vi er nødt til også at kigge på vores pengepung, siger Keld Skovsgård.

27 elever er klar til at starte i næste uge på uddannelsen, og de bliver ikke de sidste, hvis det står til politikerne i regionens udvalg for vækst, innovation og kompetencer, siger dets formand Otto Kjær Larsen fra Venstre. Udvalget er kommet med en indstilling til regionsrådet, som skal give en indstilling til Undervisningsministeriet om Tech Colleges ønske om lukning.

– Nærhed til uddannelsesstedet betyder meget for de unge og HTX er en af de vigtige uddannelser i forhold til hele erhvervsområdet. Og derfor vil det være synd og skam, hvis HTX-uddannelsen i Hobro forsvinder, siger Otto Kjær Larsen.

HTX i Hobro har haft svingende elevtal siden det startede for cirka seks år siden. I 2015 var der så få, at der slet ikke blev oprettet en klasse.

Mariagerfjord Gymnasium vil gerne drive HTX videre, men det kræver en dispensation fra ministeriet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close