Kulturliv til debat i Mariagerfjord

0
MARIAGERFJORD: Mandag 8. maj tager Kultur- og fritidsforvaltningen i Mariagerfjord Kommune temperaturen på kommunens kulturliv ved et dialogmøde i Hadsund Kulturcenter.

Mødet er åbent for alle med interesse for emnet, men der er udvalgt særlige “vidner”, der får lejlighed til at komme med deres bud på kulturlivets tilstand med NORDJYSKEs samfundsredaktør Søren Wormslev som ordstyrer.

– Vi har haft en kultur- og fritidspolitik i cirka ti år, og vi finder nu anledningen passende til at gøre de indledende øvelser til en revision, således at det kommende byråd har et godt grundlag at arbejde på, siger kommunens kulturchef, Joan Kamstrup.

Til efteråret vil man gøre det samme med det øvrige fritids- og idrætsliv. Mødet i Hadsund bliver en del af en proces, hvor man senere vil sætte fokus på borgernes oplevelser, samt deres forventninger til kommunens kulturtilbud.

Mødet starter klokken 17. Tilmelding foregår via kommunens hjemmeside.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close