Mindeord

0
Det er med sorg i sjælen, at jeg må meddele, at min gode ven, kollega og kompagnon Karl Vestergaard Andersen den 31. juli 2017 er afgået ved døden – to og en halv måned efter den første sygedag.

Karl var ikke en mand, der rendte nede ved lægerne både tidlig og sille, men den 12. maj 2017 blev smerterne i ryggen for meget, så Karl tog til lægen, så han kunne få noget gjort ved det. Men ak nej, på under 10 minutter var meldingen “desværre, jeg tror, at du har kræft”, sagde den unge og omhyggelige reservelæge. “Det var et slem slag at få, uden forvarsel”, sagde Karl. I de efterfølgende knap 11 uger levede vi i håbet om, at sygehusvæsnet fandt en løsning, men det gjorde de ikke, desværre.

Karl var en fantastisk kollega og kompagnon. Jeg husker dét, som det var i går, den dag for 12 år siden, hvor han sagde: “Jeg kan godt tænke mig at blive selvstændig med en slamsuger, men det teoretiske er ikke noget for mig”, hvortil jeg sagde: “hvis jeg kan bruges, er jeg klar”. “Det var dét, jeg havde tænkt på”, sagde Karl.

Det var så der, at Karl og Verners Kloakservice blev til. Vi fik købt en slamsuger en søndag formiddag og kom snart i gang. Vi smed 150.000 kr. i en kasse og gav håndslag på, at når de var brugt, så stoppede vi, men det gik godt, og vi har dem i behold endnu.

Karl var i de første mange år selv telefonpasser og chauffør. Det var meget tydeligt, at Karl kendte til alt, hvad der var af kloakker i Hobro og omegn. En typisk ordre kunne være “Hej Karl, det er Lars BHJ, vi har vand i kælderen. Kan du komme?”. “Ja jeg er på vej”, svarede Karl. Der blev dog med tiden mere at lave, end Karl selv kunne nå, så efter nogle år fik vi en slamsuger mere, og vi fik telefonomstilling, så der ikke både skulle spules kloakker og snakkes med nye kunder. Men det var ikke let, for alle ville bare have Karl til at komme. Der var tit så travlt, at Karl ikke kunne nå det, men det gjorde intet. Folk sagde “Jamen få Karl til at komme, når han kan. Vi kan jo bare gå over til naboen for at komme på toilet, for det er kun Karl, der ved, hvor der skal spules. Vi ved det ikke selv”.

Det er blevet til en del timer i slamsugeren, og når vi snakkede om, at det var mange timer, han kørte, sagde Karl altid, “hvis alternativet er det samme som alle andre, så vil jeg hellere ud og køre”. Hvad er alternativet som alle andre: “Jo, det kan jeg jo se, når jeg kører rundt i byen – de sidder jo bare og ser fjernsyn, så jeg vil hellere køre, når der er noget at køre efter”.

Jeg kender ikke nogen, der var så pligtopfyldende som Karl. Han kunne have nok så travlt uden at køre videre, før han havde spulet ledningen eller brønden helt ren. En spuling af Karl var som en Klovborg ost. Det tog den tid, dét nu tager. “Ledningen er jo ikke ren, før der kan komme rent vand ud af ledningen”, sagde Karl. Nogle gange skulle spuleren ind fem gange og nogle gange 45. Der var jo ikke to spulinger, som var ens. Det skal jo være i orden, sagde Karl. Det handler om at give en god service. Hvor havde Karl bare ret.

Karl har kørt slamsuger i Hobro og omegn i over 30 år, så han kender alle afløb, og der er ikke mange ejendomme i Hobro, som Karl ikke på ét eller andet tidspunkt har spulet kloak ved, og når der var gentagelser, så kunne Karl huske, hvordan det var fra sidste gang, selvom det var 15 eller 25 år siden. “Jow, når slangen kommer cirka 18 meter ud, så drejer ledningen lidt til venstre, og cirka otte meter længere henne ligger der en 30 brønd lige ved siden af legehuset, hvis det står der endnu. Det er sådanne beskeder, vi kommer til at savne. Karls fantastiske hukommelse har hjulpet os og kunderne utallige gange, og der vil fremadrettet blive mange afløb, som vi må undersøge, når vi nu ikke kan ringe til Karl mere.

Vi sidder uforstående tilbage – hvorfor skulle det lige være Karl, der fik kræft? Karl er nok én af de få, som aldrig har snydt nogen, eller sprunget over hvor stakittet var lavest for at tjene penge. Han har forladt familien juleaften for at rense køkkenafløb ved en madam, som ikke kunne lade opvasken stå til 1. juledag. Karl var indbegrebet at service og hjælpsomhed ud over alle grænser. Der har været kunder, som var bagud med betalingen, hvor Karl sagde “Ahhh, jeg tror lige, at jeg kører ud og ser på det. Det er jo lidt synd, hvis ikke de kan komme på toilettet”. Kunne han hjælpe, så gjorde han det.

Når Karl ikke var på arbejde, var det børn og børnebørn, der nød samværet med ham. Var der en god dag med sol, blev motorcyklen luftet.

Ære være Karl Vestergård Andersens minde

Verner H. Kristiansen

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close