Museumssjov i Mariager

0
Det er i museums gården, sommerfesten udspiller sig.Arkivfoto
Museumsgården i Kirkegade i Mariager fyldes med musik, boder og aktiviteter lørdag 15. juli.

Sanserne vil her fornemme smagen af sød honning, lyden af spillemandsmusik og duften af friskbrygget kaffe spreder sig.

Og personalet ifører sig historiske dragter, mens lokalarkivet og museumsforeningen inviterer indenfor til fortællinger og rundvisning.

Sommerfesten udspiller sig primært i den brostensbelagte gård, hvor boder frister med flintestensværksted, pileflet, smykkehåndværk, blomstersalg, honning og husflid.

I Museumsforeningens bod kan du mod mod en mindre erkendtlighed nyde kaffe, saft og lidt til den søde tand, mens du nyder spillemandens stemningsfulde guitarspil.

Som noget nyt byder flere spændende aktiviteter for børn sig til.

Du kan forsøge dig med en af dronning Margrethes yndlingsbeskæftigelser, decoupage-kunst.

Lav en fin æske eller en nøglering med din helt personlige figur formet i silk clay – skum-modellervoks.

I museets gamle købmandsbutik huserer kommisen og sælger fine varer som salt og saltkar, lækkert uldgarn, håndlavede børster, kryddersnaps og bitter samt velduftende sæbeblokke.

Gratis rundvisning på museet klokken 11 og 13.

Lokalarkivet viser udstilling om børnefesterne i Mariager gennem tiderne.

I vognporten kan du opleve Veteranbanens historie i Mariager Museumsforenings fremstilling.

Galleri Vognporten udstiller jo for tiden landskabsskildringer af kunstneren Birgit Kirke.

Der er fri entré både til museet og galleri. Dog må man slippe en rund 10’er, hvis junior gør brug af børneaktiviteterne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close