Ny café for kræftramte åbner onsdag

0
HOBRO: I dag, onsdag 19. april, åbner Motion og Café for første gang i Hobro.

Cafeen holder til på Hobro Alderdomshjem, Fayesgade, og er et tilbud til kræftramte om træning og socialt samvær.

I Hadsund har Motion og Café i en årrække været et populært tilbud.

– Mennesker, der er ramt af kræft, har stor glæde af at motionere og være sammen med andre, der er i samme situation.

– I Motion og Café mødes de med ligestillede og bliver inspireret til at få en mere aktiv hverdag og hjælp og støtte til at acceptere det at leve med en kræftdiagnose, fortæller Line de Vries, der er sygeplejerske og forløbskoordinator i Mariagerfjord Kommune.

Kommunen samarbejder med Kræftens Bekæmpelse om cafeen. Den bemandes af frivillige, og i forbindelse med åbningen i Hobro er der brug for flere, som vil give en hånd med.

Jens Rasmussens er aktiv i Kræftens Bekæmpelse og en af de frivillige.

– Min drivkraft er, at jeg ønsker at bruge min fritid på noget meningsfuldt. Samtidig kommer jeg ud blandt andre, som er i en lignende situation som mig, der er ramt af kræft, fortæller Jens Rasmussen.

Motion & Café har åbent hver onsdag fra kl. 13-15.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close