Nydansker til tops hos S

0
Byrådsmedlem Edin Hajder, kendt som projektleder i ”Mod alle odds”, er af sine partifæller valgt til at stå næstøverst på Socialdemokratiets liste til kommunalvalget. Arkivfoto
Edin Hajder er blevet valgt som nummer to på Socialdemokratiets liste efter urafstemning

MARIAGERFJORD: Den bosniskfødte byrådspolitiker Edin Hajder, Hørby Skoleby, er strøget til tops på Socialdemokratiets liste over kandidater til efterårets kommunalvalg i Mariagerfjord Kommune.

Edin Hajder står nummer to af 19.

Sådan blev resultatet af en urafstemning blandt Socialdemokratiets medlemmer i Mariagerfjord Kommune.

250 af 430 medlemmer gav deres besyv med om, hvordan listen skulle se ud. De satte kryds ved mellem 7 og 12 kandidater.

Nummer et, partiets spids- og borgmesterkandidat Leif Skaarup, Skjellerup ved Hobro, blev valgt på en generalforsamling sidste efterår.

Leif Skaarup er i øjeblikket 1. viceborgmester og formand for S-gruppen i byrådet.

– Det er flot, at Edin er kommet til at stå som nummer to – som den eneste nydansker i byrådet, bemærker Tommy Sørensen, formand for Socialdemokratiet i Mariagerfjordkredsen.

På sin Facebookside skriver Edin Hajder, at han stolt og ydmyg over sin placering, og at han fremover vil arbejde endnu mere.

Han driver eget konsulentfirma, Plus Consult. Mange vil kende ham som projektleder i Mod alle odds, et samarbejde mellem Hobro IK og Jobcenter Mariagerfjord.

I sit lokalsamfund kendes Edin Hajder bla. som frivillig træner hos IK Rosendal.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close