Sygehjælper Gitte Barslund arbejder på Hobro Alderdomshjem

HOBRO: Sygehjælper Gitte Barslund fejrer 1. januar 40 års jubilæum i Mariagerfjord Kommune.

Gitte Barslund har i alle 40 år haft sit virke ved Hobro Alderdomshjem.

Hun blev ansat på Hobro Alderdomshjem som uuddannet sygehjælper 26. juni 1978.

Under ansættelsen på Hobro Alderdomshjem søgte Gitte Barslund ind på sygehjælperuddannelsen.

Hun fik orlov fra sin stilling, og blev færdiguddannet sygehjælper i juli 1983.

Herefter fortsatte hun med at arbejde på Hobro Alderdomshjem.

Vellidt af alle

Gennem flere år har Gitte Barslund fungeret som arbejdsmiljørepræsentant og medarbejderrepræsentant i Ældreområdets Fag-MED.

Og altid med et stort og ansvarsbevidst engagement.

Gitte Barslund er en imødekommende, hjælpsom person, som med sin venlighed bidrager til at give borgerne en positiv oplevelse af af Hobro Alderdomshjem, hvor hun er vellidt af såvel beboere som personale.

Fritiden nyder Gitte Barslund med sin mand, børn, svigerbørn og sin store store vennekreds.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...