Arbejdslørdagen er af uvurderlig værdig for Hobro Golfklub, der ved den lejlighed får en masse praktiske opgaver løst

HOBRO: Flittige hænder har op mod påsken formået at skabe fine og veltrimmede faciliteter ved og på Hobro Golfbane.

På en aftalt arbejdslørdag mødte nemlig 40 golfspillere frem for at give en hjælpende hånd til arbejdslørdagen.

Både klubhuset, udenoms arealerne og selve golfbanen fik sig en forårstur, inden Hobro Golfklub kunne gøre sig rede til sæsonstart og åbningsmatch.

Forsynet med støveklude, hakkejern, kost, forskellige værktøj og maskiner gik de mange frivillige i gang fra morgenstunden og på få timer var en lang række opgaver løst.

Arbejdslørdagen er af uvurderlig værdig for Hobro Golfklub, der ved den lejlighed får en masse praktiske opgaver løst.

10 års jubilæum 1. maj

Udbyttet af alle anstrengelserne er til gengæld flot golfbane som mange lokale golfspillere kalder deres hjemmebane.

Mange green fee gæster og turneringsspillere, der kommer til klubben gennem året, nærer ofte begejstring for de flotte lokaler og golfbanens stand.

2019 er jo et specielt år for Hobro Golfklub.

Det er 10 år siden, banen blev taget i brug, og det fejres i maj måned med reception, klubfest og en lang række tilbud til alle golfspillere.

Også derfor fokuseres på at få lavet golfbanen flot og klar til sæson.

Vigtigt med frivillige

Der er også bygget nye ting på banen som kan være en golfrunde værd.

Hul 18 er lavet om med vandfald ned langs green.

Rastepladshuset ved søen har fået et løft med borde og bænke og flisebelægning.

Flere nye broer er også kommet til sidens sidste år.

Alt tyder på, at Hobro Golfklub og omgivelser vil fremstå i topform til jubilæumssæsonen.

Til det formål gør et godt sammenhold i klubben det også nemmere at samle frivillige til de opgaver, som må løses.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...