AMBU Revyen blev topscorer med tidlig julegave på 95.000 kr.

HOBRO: Helt nøjagtigt blev der uddelt julegaver for 852.064,00 kr. da Jutlander Banks store lokale velgørende fond, Sparekassen Hobro Fonden, forleden holdt årets sjette og sidste bevillingsmøde.

Pengene blev fordelt på 24 forskellige projekter, og dermed har Sparekassen Hobro Fondens i alt støttet 158 projekter i 2019 og uddelt meget tæt på 10 millioner kroner: helt præcis 9.674.570,00.

Mindste bevilling i denne omgang var på 3.500 kr. og tilfaldt Postpensionisterne Mariagerfjord.

Den største bevilling gik til AMBU Revyen, der fik 95.000 kr. til indkøb af nyt lyd- og lysanlæg til revyen, når den i efteråret 2020 rykker tilbage til Hobro Teater.

Et næsten lige så stort beløb - 93.000 kr. - tilfaldt Onsild Idrætsefterskole til indkøb af nye kørestole og tandemcykler m.m.

Derudover blev følgende formål tilgodeset ved årets sidste uddeling fra Sparekassen Hobro Fonden:

Terndrup, Blenstrup og Bælum Seniorer, 20.000 kr, Brøndum Forsamlingshus, 57.105 kr., Tinghøj Idrætscenter, 43.000 kr., Sammenslutningen af lystbådehavne i Mariagerfjord, 25.000 kr., Nørager Borger- og Håndværkerforening, 27.000 kr., Rørbæk Idrætsforening, 25.000 kr., Hobro Friplejehjem, 30.000 kr., Kunstboxen, Mariager, 15.000 kr., Døstrup Børnehave, 11.596 kr., Mandagscyklisterne, 18.000 kr.,

Oue Borgerforening, 59.875 kr., Humørholdet, Døstrup, 12.000 kr., Sortebakken Gymnastikforening, 9.000 kr., Rørbæk, Grynderup, Stenild Pensionistforening, 46.725 kr., Bådelauget Betta Dan, 38.000 kr., Hobro Fotoklub, 21.500 kr., Danmarks Veteran Motorcykleklub, 35.000 kr., IK Rosendal Gymnastikforening, 63.000 kr., Vebbestrup Omsorgsklub, 3.600 kr., Oue Idræt & Kultur, 55.000 kr. og Hobro Svømmeklub, Konkurrenceafdelingen, 45.703 kr.

I alt har Sparekassen Hobro Fonden nu siden uddelingsstarten i 2015 uddelt næsten 30 mill. kroner Sparekassen Hobros gamle virkeområde.

Næste bevillingsmøde holdes tirsdag 4. februar 2020 og der er ansøgningsfrist tirsdag 28. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...