Foredrag med Umahro Cadogan i idrætscentret trak mange til

HOBRO: Det blev noget af et tilløbsstykke, da Scleroseforeningen Himmerland inviterede medlemmer og interesserede til foredrag tirsdag 23. oktober med Umahro Cadogan i Hobro idrætscenter.

Umahro fortalte om emnet: ”Kan spise sig rask?”

- 115 personer var mødt op for at høre Umahro som er ernæringsekspert fortælle om eksempler og historier fra hans praksis og deltagerne i tv programmet på tv2: ”Kan man spise sig rask?”, oplyser Elsebeth Holm Pedersen, der er pressefrivillig i Scleroseforeningen Himmerland.

Umahro fortalte om, hvordan vores indre Bavian gang på gang overtaler os til at vælge snøfler og chokolade at vælge at fylde indkøbsvognen med broccoli og bønner, som vi godt ved kan være med til at medvirke til en kampklar og frisk krop. Vælger vi snøflerne og chokoladen kan det give os problemer med helbredet som f.eks. type 2 diabetes, gigt, betændelse og migræne.

Umahro tog herefter udgangspunkt i hvordan den optimale kostsammensætning kan bidrage at man får det bedre med sig selv.

Den optimale sammensætning illustrerede Umahro med den såkaldte T- Tallerkenen, hvor kosten og indholdet på tallerken danner et T.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...