66 medlemmer deltog i fællesspisningen i Hobro Medborgerhus.

HOBRO: Mad, sang, spil, grin og snak så salen kogte..

66 glade gæster og frivillige mødte for nylig op til fællesspisning i Hobro Medborgerhus store sal.

Når det er lidt råkoldt udenfor er det dejligt at kunne lune sig ved sammenværet til Ældre Sagens Spis Sammen.

Det er ved at være en fast tradition i at mødes forår og efterår på denne vis.

Den gode traditionelle danske ret ungarsk gullasch stod på menuen og en enorm og flot æblekage kreeret af det nye madhus MOS var et hit.

En repræsentant fra Jutlander Bank stod for den officielle overrækkelse af et diplom som bevis på donationen af 10.000 kroner fra Sparekassen Hobro Fondet til sangbøger til Ældre Sagen Hobro.

Og så skulle der synges til akkompagnement af Otto Sandkamm.

Og deltagerne kvitterede på fornemste vis ved ivrigt at foreslå en række nyere danske sange – heriblandt også: Du danske sang ….

Eftermiddagen sluttede med stor koncentration under det populære bankospil til Lis Thomsens dygtige ledelse.

Ældre Sagen støtter ”Spis sammen” med tilskud som et led i kampen mod ensomhed.

Foreningen står for planlægning og gennemførelsen - og altså endnu en gang med succes, noterer Ældre Sagens Karl Jørgen Ingversen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...