Brugerne af Daghjemmet på Solgaven i Hobro fik sig lidt af en oplevelse

HOBRO: Blot fordi blækket på dåbsattesten er en smule falmet, kan man stadig nyde lidt action.

Brugerne af Daghjemmet på Solgaven i Hobro fik sig i hvert fald lidt af en oplevelse, da de blev tilbudt en køretur i en Porsche 911 Cabriolet af ejeren, Niels Jørn Høgh.

Tilbuddet blev godt modtaget, og de grånende lokker blev luftet i det gode vejr på en tur rundt om Glenstrup Sø.

- Jamen, det har jeg jo aldrig prøvet før! At side i sådan en bil uden tag på, lød det eksempelvis fra 94-årige Marie, inden hun kravlede ned i sædet på den lave bil.

Turen var en naturoplevelse for passagererne, og de mere teknikinteresserede fik en bilsnak med chaufføren.

- Dén tur bliver husket længe! Efterfølgende har brugerne talt om køreturen over de fælles måltider, og der er ingen tvivl om, at de fik sig en god oplevelse, konstaterer daghjemmets personale. Daghjemmet på Solgaven er et dagtilbud for ældre, der er visiteret gennem kommunen. Her er der mulighed for træning, socialt samvær samt fysiske og kreative aktiviteter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...