Anne Marker fra ”Naturlig Beklædning fik besøg af Alternativet i Mariagerfjord

MARIAGERFJORD: Alternativet i Mariagerfjord inviterede forleden på virksomhedsbesøg hos ”Naturlig Beklædning” ved Bramslev Bakker.

Anne Marker, som driver ”Naturlig Beklædning”, producerer selv uld, men opkøber også økologisk uld både i Nordjylland og på Fyn. Ulden får hun spundet på Fyn, hvorefter hun selv indfarver det.

Anne Marker har drevet virksomheden siden 1999, og har løbende udvidet aktiveterne, bl. a. med nethandel, som nu tegner sig for cirka 50 procent af Naturlig Beklædnings salg.

Gæsterne lyttede interesseret til Annes fortælling om, hvordan hun driver sin økologiske virksomhed.

Bagefter kom folketingskandidat Susanne Zimmer med nogle politiske input omkring køb af tekstiler, inden der afslutningsvis var tid til at beundre de forskellige garner, trøjer og kjoler - og evt. også købe ny ”Naturlig Beklædning” med hjem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...