SKOLELEDER: 52-årige Kirsten Vilbjerg, i forvejen konstitueret skoleleder og et kendt ansigt på skolen, får jobbet fast med virkning fra 16. maj

ARDEN: Kirsten Vibjerg, 52 år, blev valgt blandt et godt felt på ni kandidater.

Dagtilbuds- og skolechefen i Mariagerfjord Kommune, Berit Vinther, fremhæver hendes stærke dedikation til folkeskolen som en af grundene til, at valget faldt på hende:

Den stærkeste kandidat

- Kirsten var den absolut stærkeste kandidat.

- Hun er både rundet af og bakker op om de stærke værdier, der kentetegner folkeskolen.

- Jeg glæder mig meget til det fortsatte samarbejde, forsikrer Berit Vinther.

Som nogle af årsagerne til, at valget faldt på netop Kirsten Vilbjerg, fremhæver Berit Vinther hendes ledelseserfaring og samarbejdsevner både med forældre, medarbejdere og kolleger på tværs i organisationen.

Kirsten Vibjerg har siden 2012 været på Arden Skole som afdelingsleder, viceskoleleder og senest konstitueret skoleleder.

Kirsten Vibjergs karriere

Før det har hun arbejdet som leder på to skoler i Aalborg Kommune.

- Jeg er glad for at være blevet valgt som skoleleder .

- Og jeg glæder mig til at stå i spidsen for en skole med et stærkt fokus på tillid, fællesskab, ansvarlighed og livsduelighed, fortæller Kirsten Vibjerg.

Kirsten Vibjerg er 52 år, har tre børn og bor i Klarup med sin mand.

Hun har suppleret sin folkeskolelæreruddannelse med en diplom i ledelse samt diplommodul i coaching og i forandringsledelse.

I 2017-2018 deltog Kirsten Vibjerg i det regionale udviklingsprogram Talent for Ledelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...