FILMPERLE: Filmen måtte vente 48 år på endelig at få premiere

HOBRO: Onsdag 5. februar klokken 19 kan du i Hobro opleve en sjælden filmperle.

Her viser Filmteatret nemlig Amazing Grace, hvori Aretha Franklin giver en enestående og bevægende gospelkoncert - i 1972.

Optaget i 1972

Mens Franklin planlagde sit album, besluttede Warner Brothers at filme begivenheden, der skulle finde sted i begyndelsen af 1972.

Warner Communications havde høstet succes med den nye trend med synergi-effekt på tværs af selskabets vinger i form af kæmpesuccessen med Michael Wadleighs film og musikalbum ”Woodstock” i 1970.

Warner havde betalt 100.000 dollars for rettighederne og filmen indspillede 17 millioner dollars, mens albummet solgte 3 millioner eksemplarer. Warner havde håbet, ”Amazing Grace” ville opnå samme succes.

Lyd og billede ude af sync

Instruktøren Sydney Pollack - netop da Oscar-nomineret for Jamen, Man Skyder da Heste?, sagde jatak til projektet.

Det hele blev optaget live med kæmpe kor i Reverand James Clevelands New Bethel Baptist Church i Watts, Los Angeles med publikum.

I øvrigt en tidligere biograf. Blandt gæsterne ses flere gange en begejstret Mick Jagger.

Men filmen blev aldrig gjort færdig!

Sydney Pollack var spillefilmsinstruktør.

Når man optager, bliver lyden som regel eftersynkroniseret, men efter to dages filmoptagelser, måtte klipperne melde pas.

Der var ingen klaptræ og ingen markører, der kunne hjælpe til med at få lyden synkron med filmen.

Reddet af ny teknologi

Pollack hyrede mundaflæsere og specialister men uden resultat.

Filmen lå hen i mere end 35 år, indtil en ny digital teknologi gjorde det muligt at matche lyd til billede.

Sydney Pollack døde i 2008, men 47 år efter optagelserne - og kort efter Aretha Franklins egen død - blev den meget smukke koncertfilm endelig fuldført.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...