Børnene fra friskolen tryller hele eftermiddag onsdag 10. oktober foran Daglig Brugsen, hvor Go Cooks rullende køkken gør holdt

ASTRUP: Astrups børn skal lære at bage grønne pizzaer.

Det tilbud giver byens Daglig Brugsen onsdag 10. oktober om eftermiddagen.

Over tre timer og med start klokken 14.30 hopper elever fra Kammas Børneunivers om bord i Go Cooks rullende køkken.

Kammas Børneunivers er fællesbetegnelse for friskolen med vuggestue, børnehave, sfo og musikskole.

Kammas Børneunivers og Daglig Brugsen ligger som tætte naboer på Torvegade.

Hvad angår det rullende køkken, så dækker det over Coops madprogram med ambition om at skabe den første generation af børn, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Det rullende køkken

Go Cooks rullende køkken opererer i skikkelse af en en mobil madbus, og den parkerer onsdag foran Daglig Brugsen i Astrup.

Herfra udfordres børnene på deres madmod og får til opgave at bage 100 egenproducerede, grønne pizzaer.

Derefter uddeler børnene smagsprøver til alle lækkersultne kunder og andre forbipasserende.

Sundt at leve nemt

- I Daglig Brugsen ønsker vi at støtte op om en hverdag i familierne, hvor vi laver mad sammen, siger uddeler Jan Axelsen.

- Det skal være sundt at leve nemt, og børnene skal med i køkkenet, så de kan blive den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre, begrunder han med henvisning til Go Cooks målsætning.

- I en travl hverdag kan en del familier måske ikke finde tid til at være sammen om madlavningen.

- Men børnene kan langt mere i et køkken end både de selv og deres forældre måske lige går og tror.

Derfor har vi skaffet Go Cook til Astrup, så de kan hjælpe os med at udfordre børnenes madmod, uddyber Jan Axelsen.

Et nationalt madprojekt

I onsdagens anledning tilbyder han i øvrigt en times tid - førstkommende mandag morgen - sin kunder et rundstykke og en morgenkage i, hvad kan kalder sin "drive in Brugsen".

Coops betegner i øvrigt Go Cook som sit nationale madprojekt for børn, der hvert år inspirerer flere end 155.000 skoleelever til at erobre deres plads i køkkenet derhjemme.

Nogle børn kender måske Go Cook og Go Cook-mobilen fra tv-udsendelsen "Gorm & 100 Procent Din Ret (DR Ultra og TV2), eller fra den faste madside i børneavisen Kids’ News eller eventuelt fra fra Go Cook Smagekassen.

Sidstnævnte er navnet på undervisningsmateriale som tre ud af fire danske grundskoler bruger i madkundskab.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...