Hobro Y’s Men’s Club holder igen bagagerumsmarkede på Ålykkevej

HOBRO: Med et socialt sigte byder Hobro Y’s Men’s Club igen på bagagerumsmarkeder på Ålykkevej 6 både 7. september og 5. oktober.

Klubbens første bagagerumsmarked i august blev på trods af ferietid og mange andre tiltag stort nok til, at klubben vover pelsen med yderligere to markeder.

Her mødte 17 vogne op.

Aktivitetsudvalget hører gerne fra nye kræmmere og gode ideer til, hvordan man skaber hyggelige rammer om markedet.

Du kan kontakte Randi Mathiesen på 2178 6343.

Y’s Men’s klubberne støtter blandt andre Julemærkehjemmet, spejderorganisationer, børnehjem og større projekter ude i verden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...