Hotel Amerika helt til tops i to kategorier - og tæt på i fire andre - blandt de 72 medlemmer af Small Danish Hotels

HOBRO: Hotel Amerika i Hobro giver sine gæster både den bedste morgenmadsoplevelse og den bedste værelsesoplevelse i Danmark.

Det har hotellets egne gæster via deres tilbagemeldinger tilkendegivet.

Og i det hele taget rangerer hotellet i Hobro Østerskov rigtigt højt blandt de 72 medlemshoteller hos sammenslutningen af mindre hoteller i Danmark - kaldet Small Danish Hotels

Ud over de to topplaceringer figurerer Hotel Amerika også højt i de øvrige fire kategorier, som Small Danish Hotels opererer med.

Så for direktør Peter Lyngby Hansen var det i sandhed en god mandag for et par uger siden at deltage i generalforsamlingen hos Danish Small Hotels at få overrakt to synlige beviser for hotellets høje status hos medlemsskaren.

Værelsesoplevelsen

- Helt bestemt, for placeringerne bestemmes jo ud fra gæsternes bedømmelser af hotellet.

- Og hvad værelsesoplevelsen angår, er det jo alfa og omega, at værelset fremtræder rent, pænt og indbydende - at der er styr på tingene.

- Men også, at der hersker fred og ro, når man træder ind i sit værelse.

- Noget, ikke mindst businessgæster efter en travl dag med samtaler, mails og mobilopringninger sætter pris på.

- Men som selvfølgelig også betyder meget for familier, der har valgt et weekendophold hos os, opregner Peter Lyngby Hansen.

Morgenmaden

- De store og lyse værelser er i øvrigt indrettet efter en gennemgående stil med stuklofter, røde gulvtæpper og engelske Chesterfield møbler, tilføjer han.

Og hvad er bedre end at forlade et hotel efter et indbydende morgenmåltid med mange valgmuligheder?

Æg og bacon serveret i støbejernspande og rundstykker bagt hos den lokale håndværksbager, friske grønne salater og et stort udvalg i juice og andre drikkevarer løftede i flok også morgenmadsoplevelsen hos Hotel Amerika helt i top blandt 72 hoteller.

Otte år hos Hotel Amerika

- Som forholdsvis ny direktør bliver man selvfølgelig både stolt over og glad for, at gæsterne bedømmer os så højt.

- Vi er cirka 40 fast eller løst ansatte her på stedet, som hver dag arbejder rigtig hårdt for at skabe et kvalitetsprodukt, siger Peter Lyngby Hansen.

Han har arbejdet for Hotel Amerika i otte år.

Fra 2011 frem til slutningen af 2017 havde han som køkkenchef ansvar for mad og køkkenvarer.

Siden da har den 41-årige direktør haft ansvar for hele hotellet med 68 værelser, restaurant og konferencelokaler.

Som nævnt figurerede Hotel Amerika ene blandt 72 medlemshoteller om at blive nomineret blandt de fem øverste i alle seks kategorier.

Gæsternes egen hitliste

Ud over værelser og morgenmad bedømmer kunderne også deres hotelbesøg i kategorierne ”årets restaurant” - ”årets velkomst” - ”årets højdespringer (som har flyttet sig mest) og ”årets hotel”.

Og helt til tops sluttede Amerika altså, hvad værelse og morgenmad angår.

- Et godt morgenmåltid giver jo et godt sidste hånds indtryk hos de ambassadører, vi jo gerne vil have vore gæster til at være for os, uddyber Peter Lyngby Hansen.

I forhold til, hvad hotelgæster selv vægter højt ved et hotelophold, rangerer morgenmaden på en tredjeplads og værelsesoplevelsen som det femtevigtigste.

Som nummer et og to på hotelgæsters egen hitliste over, hvad der betyder mest for dem, hører henholdsvis kvaliteten af wifi og mulighed for at parkere ....

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...