Onsdag er det anlægget i Mariager, orienteringsløberne skal forsøge at finde rundt i

MARIAGER: Mariager Fjord Orienteringsklub inviterer onsdag endnu engang til både begynderorienteringsløb og alm. træningsløb. Det foregår denne gang i Munkholm/Himmelkol i Mariager, hvor der er stævneplads på festpladsen på Gl. Hobrovej i Mariager lige over for Rema 1000.

Det er tredje onsdag i træk, at klubben inviterer til begyndertræning. De foregående to onsdage har i alt cirka 40 løbere været ude at motionere i naturen, heraf omkring 10 helt nye løbere, der dermed har stiftet bekendtskab med O-sporten.

Banelægger Keld Østergaard fortæller, at der er hele fem baner at vælge imellem i anlægget i Mariager.

Det er som altid gratis at deltage, og der vil stå løbere fra klubben klar til at hjælpe nye løbere tilrette.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...