Røde Kors’ besøgstjeneste i Arden råder i øjeblikket over 13 frivillige besøgsvenner, men kunne godt bruge endnu flere

ARDEN: Torsdag 24. oktober samles Røde Kors’ besøgsvenner i Arden i tv-stuen på Plejehjemmet Solgårdscentret.

Her inviterer de i eftermiddagstimerne på en uforpligtende kop kaffe - men håber samtidig på at kunne rekruttere endnu et par frivillige, der kunne tænke sig at bruge nogle timer om måneden på at skabe livsglæde hos et andet menneske.

Ligeledes er man velkommen til at dukke op, hvis man f. eks. har en pårørende, der kunne have brug for at få besøg af en besøgsven en gang imellem.

Røde Kors’ besøgstjeneste i Arden råder i øjeblikket over 13 besøgsvenner, der i dagligdagen gør en stor forskel for de mennesker, de besøger i lokalområdet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...