Nyskabelsen beskrives som en "pale ale med en lidt tør smag og med en alkoholprocent på 5,6"

HOBRO: Adelgade Ale - sådan kalder Bies Bryghus sit seneste udspil på ølfronten, som sendes på gaden i denne uge.

Nyskabelsen beskrives som en "pale ale med en lidt tør smag og med en alkoholprocent på 5,6".

Adelgade Ale brygges og tappes på flasker på Randers Bryghus, som er Bie’s Bryghus’ faste samarbejdspartner, når det gælder flaskeøl.

Foreløbig har bryghuset tappet 2400 flasker, og så ser man lige tiden an.

Der kan hurtigt brygges mere, hvis tørsten blandt publikum kræver det.

Specialøl vinder fortsat terræn over hele landet.

Hver 10. solgte en specialøl

Specialøl tegner sig efterhånden for 10 procent af den samlede afsætning.

Bies Bryghus er i den henseende et rigtig godt kort. Specialøl fra det lokale bryggeri sælger godt alle steder.

Ikke mindst har kunderne taget godt imod den nyeste øl, Anno 1841, som blev introduceret lokalt i maj 2017.

Nu gælder det så Adelgade Ale, som uddeler Max Kristensen og afdelingsleder Karsten Stenholt, Super Brugsen i Hobro, prøvesmagte sig frem til.

Supermarkedet har over for Bies Bryghus rejste ønsket om en Adelgade Ale.

- Den opfordring tog vi naturligvis til os, kvitterer distributør Keld Møller Nielsen, Tasty Land i Hobro.

Også på ølhylderne hos Super Brugser i Hadsund og Mariager støder kunderne på Adelgade Ale.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...