På dagen kørte bussen fra Hobro midt på formiddagen, og ved ankomsten til Hune indledtes besøget i Kulturhuset med en overdådig julefrokost med en lang række af de traditionelle decemberretter.

HOBRO: Biecentret inviterede forleden frivillige og personale på udflugt med julefrokost i Kulturhuset i Hune, Blokhus.

Efterfølgende ventede et besøg til juleudstillingen, Magisk Jul, i Skulpturparken.

Ikke færre end et halvt hundrede frivillige og ansatte tog imod tilbuddet.

På dagen kørte bussen fra Hobro midt på formiddagen, og ved ankomsten til Hune indledtes besøget i Kulturhuset med en overdådig julefrokost med en lang række af de traditionelle decemberretter.

Efter frokosten gjaldt besøget de flotte sandskulpturer og de meget flotte juleudsmykninger med rensdyr, vekslende figurer, engle og mange andre flot pyntede ting.

Klokken 14.30 indtog selskabet eftermiddagskaffen, hvorefter der igen var besøg i Skulpturparken.

Da det nu var blevet mørkt, kunne hobroserne nu rigtigt nyde synet af en million julelys.

Klokken 18.30 nåede bussen til hjembyen, og deltagerne var enige om, at det havde været en god tur.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...