Glenstrup Sø og dens tilstand er emnet for et borgermøde onsdag 19. juni

Hvordan har Glenstrup Sø det egentlig?

Det kan du blive klogere på, hvis du deltager i et møde i True Forsamlingshus onsdag 19. juni fra klokken 19.

Professor Brian Kronvang, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, holder oplæg.

Brian Kronvang betegnes som en af landets fremmeste videnskabsmænd indenfor vandmiljø.

Fosfor og kvælstof

Denne aften vil han fortælle om målsætningen for Glenstrup sø i Vandplan 2.

Brian Kronvang vil blandt andet komme ind på, hvor meget kvælstof og fosfor, der tilføres søen - og hvor det kommer fra.

Afdelingsleder Bjarke Uffe Jensen, Mariagerfjord Kommune, fortæller at mødet er kommet i stand på opfordring fra lokale borgere.

Når borgerne undrer sig

De undrer sig, når de ser statslige medarbejdere løbe rundt i området med dunke og ketsjere og tage prøver af dette og hint.

- De hører imidlertid ikke noget til resultatet af målingerne. Den lokale nysgerrighed er derfor meget stor.

- Hvis man lokalt skal lægge jord til miljøforbedrende indsatser, så er det rart at vide, om der er et behov for dem, bemærker Bjarke Uffe Jensen.

Projektet ”Fælles forandring - vejen til en bedre brug af det åbne land” inviterer.

Mødet er offentligt og alle er velkomne. De fremmødte bydes på kaffe og kage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...