En lyskrone af genbrugsmaterialer pryder nu hallen på Hobro Friskole, som i år fejrer 30 års fødselsdag

HOBRO: Hobro Friskoles 30 års fødselsdag er blevet fejret med en gave, som alle elever har været med til at lave i samarbejde med kunstnerne Jørgen Mortensen og Kathrine van Godt Kjærgård.

Børn fra 0. til 8. klasse har på skift været i værkstedet, hvor Jørgen Mortensen og Kathrine van Godt Kjærgaard har sat dem i sving med boremaskiner, limpistoler, maling og strips.

Resultatet er en kæmpe lysekrone lavet af genbrugsflasker, cd’er, andet genbrugsplast, der hænger i hallen, og gamle Barbiedukker omdannet til kærlighedsgudinder.

Uden for vokser et livstræ op fra jorden, hvor en gren med fantasifulde og meget spraglede blomster strækker sig langs balkonens kant.

De er forsynet med solceller, så de lyser, når mørket sænker sig over skolens bygninger, beretter billedkunstlærer på friskolen Ingjerd F. Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...