Der var ingen flammer, men en varm kompressor fyldt lokale på neurocenter med røg

HOBRO: Søndag formiddag kort efter klokken 10 blev brandvæsnet i Hobro kaldt til en brand ved institutionen Neurocenter Østerskoven på Amerikavej.

En medarbejder på stedet kunne se og lugte røg ved nedgangen til kælderen.

Da brandvæsnet kom frem kunne man konstatere at røgen kom fra en kompressor der var kørt varm og derfor udviklede røg og hvor varmen havde smeltet nogle el-installationer.

- Der har ikke været synlige flammer, men der er alligevel en del røg. Men den ansatte har gjort det helt rigtige ved at ringe 112 og få os herud, siger Thomas Bach Sørensen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Ingen personer har været i fare, da der ikke bor nogle i kælderen eller lige over.

- Der er ikke sket de store skader. Vi er lige ved at lufte ud, så der er røgfrit når vi kører, fortæller Thomas Bach Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...