Arkæolog Ken Ravn Hedegaard arbejder alle påskedage på Vikingecenter Fyrkat - og ved møllegården åbner ny butik

HOBRO: Efter en lang vinterpause melder Vikingecenter Fyrkat på Fyrkatvej 37 B sæsonklar skærtorsdag - 18. april.

Alle påskedagene holdes åbent fra klokken 10 til 16, og her kan du møde arkæolog Ken Ravn Hedegaard, der fortæller om vikingetidens bronzesmykker og støbeteknikker og den omfattende proces, der lå bag, når man i vikingetiden støbte for eksempel smykker.

Ny museumsbutik

Ligeledes i påskedagene åbner en helt ny museumsbutik ved Fyrkat Møllegaard - altså ikke i selve vikingecentret men for foden af, hvor den oprindelige Fyrkat ringborg.

Den nærliggende vikingegårdbestår af ni rekonstruerede huse, der tilsammen udgør en stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid.

Både beboelseshuse og værksteder, blandt andet smedjen, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag.

Og det er i disse omgivelser, at Ken Ravn Hedegaard støber sine smykker efter vikingerecept.

Når bronzesmeden arbejder

Først skabes en model lavet af voks, knogler eller træ, og derefter laver man en form af ler med udgangspunkt i modellen.

Den skal lufttørre, og først derefter kan selve smykket støbes.

Til sidst pudses smykket og gøres pænt, som det skinnede smykke, det er - og var.

Alt sammen en tidskrævende proces, som i mange tilfælde har været en større investering for den enkelte vikingefamilie.

Som besøgende på vikingegården får du indblik i hele den omfattende proces, og du har mulighed for at se rekonstruerede smykker fra vikingetiden på allertætteste hånd.

Fra en til to butikker

Ken Ravn Hedegaard vil bibringe dig en stærk fornemmelse af selve håndværket og det store arbejde, der lå bag produktionen af forskellige metalgenstande i vikingetiden.

Samtidig siges der som nævnt også goddag til en helt ny butik, som ligger i forbindelse med Fyrkat Møllegaard – ikke langt fra det sted, hvor ringborgen lå.

Op til påskedagene arbejder personalet på Vikingecenter Fyrkat på højtryk for at blive klar til at åbne den nye butik, så der herefter vil byde sig to butikker til - fyldt med spændende vikingevarer som eksempelvis bøger, vikingesmykker, skind og mjød enten i den gamle butik ved vikingegården - eller i den den nye på vejen op til selve borgområdet.

Sådan kommer du ind

Fremover skal publikum i øvrigt passere gennem den nye butik for at komme til borgområdet og det rekonstruerede langhus her.

Du kan naturligvis købe billet både på vikingegården og i den nye butik ved selve borgområdet.

Uanset, hvor billetten er købt, så gælder den begge steder.

Vikingegården er den første del af Fyrkat, du møder, når du ad Fyrkatvej kommer kørende fra Hobro.

Udover butik og billetsalg rummer husene beboelse og værksteder.

Og det er altså her, at publikum i påskedagene kan opleve Ken Ravn Hedegaard fortælle om bronzestøberi.

En lille kilometer længere ude ad vejen langs Fyrkat Langsø lå ringborgen Fyrkat.

Ringborgen

Den har antageligvis været et storslået bygningsværk med volde, voldgrav, 16 store træhuse og flere mindre bygninger, men den eksisterede kun kort tid.

I dag viser jordvolde, hvor borgen lå, og hvid sten indenfor voldene markerer, hvor husene lå.

Uden for borgområdet ligger det rekonstrueret, imponerende langhus, hvori der opføres Fyrkatspil.

I år kan du opleve den rekonstruerede udgave af afdøde Ebbe Kløve Reichs forestilling Mandebod med premiere fredag 21. maj.

Fra vikingecentrets side bebuder man i 2019 en alsidig sæson, hvor publikum i løbet af sommeren kan opleve alle facetter af vikingelivet.

Begivenhedsrig sommer

I løbet af sommersæsonen kan du glæde dig til masser af forskellige vikingeaktiviteter ved vikingegården og på området, hvor den gamle ringborg Fyrkat lå.

Eksempelvis kokkerering af vikingemad til vikingekampe, hvor krigerne er udrustet som ægte vikinger.

Senere på sommeren, nærmere bestemt 6. og 7. juli, vil området, hvor borgen i sin tid lå, være skueplads for det populære og meget besøgte Fyrkat Vikingemarked.

Fra vikingecentrets side bebuder man i 2019 en alsidig sæson, hvor publikum i løbet af sommeren kan opleve alle facetter af vikingelivet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...