HUSE: Mød arkitekt Maerianne Rønnow fra Ny Blaakilde projektet 10. marts

HOBRO: Vil du høre mere om Ny Blaakilde boligprojektet ved havnen i Hobro, så arrangerer By & Land foredrag på Hobro Bibliotek tirsdag den 10 marts klokken 19.

Efterfølgende holder foreningen generalforsamling - og du skal forlods melde dig til på byoglandmf@outlook.dk.

En vision i udvikling

By & Land betegner Ny Blaakilde som ”en vision i udvikling”.

Foredragsholder er Marianne Rønnow fra Ny Blaakilde projektet, der gør rede for forholdet mellem byggeprojektet, opbygningen af og indholdet i lokalplanforslaget, de Gehlske principper, bæredygtighed og andet.

Selv skriver By & Land som optakt til foredraget:

”Ny Blaakilde er vel nok et af de mest spektakulære og debatterede byggeprojekter i Hobro - og i Mariagerfjord Kommune - i nyere tid.

Tårnhøje ambitioner

Bygherre Jørgen Bak Rasmussen og Mariagerfjord Kommune har arbejdet intensivt siden midten af 2017 på en bebyggelsesplan for projektet Ny Blaakilde.

Ambitionerne er tårnhøje, og når det bliver realiseret i en eller anden form vil byggeriet vække berettiget opsigt - og leve op til visionen om en ny bydel, som er god for mennesker at bo i.

Med fjorden som centrum, skoven i ryggen og trivsel som nøgleordet.

Spidskompetencer i byggeri

Uanset, hvad man måtte have af forbehold eller betænkeligheder, kan man vanskeligt kritisere projektet for ikke at være bemandet med nogle af spidskompetencerne i dansk byggeri- og byudvikling.

Den notorisk verdensanerkendte arkitekt Jan Gehl blev i 2018 tillknyttet projektet som rådgiver .

Han suppleres med kompetente fagfolk blandt andet arkitekt og byplanlægger Marianne Rønnow, CFBO Arkitekt- og byudviklingsvirksomhed, og arkitekterne Everday Studio/Sted.

Siden de første præsentationer for offentligheden primo 2019 har der været en løbende debat.

By & Land Mariagerfjord finder derfor, at det kan være på sin plads at se på projektet lidt i helikopterperspektiv”, lyder det i invitationen til mødet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...