Jacob Morild sprudlede i jubilæumsshow i Arden Kulturhus

ARDEN: Der var bestemt noget at råbe ”Hurra” for i Café Livas one-man cabaretshow mandag aften i Arden Kulturhus.

En utrolig toplagt Jacob Morild tryllebandt i sit 20-års jubilæumsshow publikum med sin kradse satire og sine pikante musikalske indslag.

Publikum fik serveret sandheden om den verden, vi lever i, på en befriende og skarp knivsæg, der fik det store grin frem. En forestilling, hvor Morild gik lige til grænsen, mens han også tog aktuelle og ”særdeles krænkende” emner op.

Undervejs mødte publikum både fulderikken, Ironman, den gamle rockmusiker, præsten og den nøgne mand, inden Jacob Morild rundede aftenen af med en meget rørende og poetisk vise om ord.

Der var corona-fuldt hus til Teaterkredsen Mariagerfjords arrangement.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...