Hele byen stod nærmest på den anden ende, da Halloween forleden gjorde sit indtog

KLEJTRUP: For andet år i træk holdt Spejderne i Klejtrup Halloween.

Cirka 400 børn og voksne var på tur rundt i byen på én af de tre planlagte ruter. Derforuden var der ca. 100 frivillige, som enten havde været i gang med planlægningen, var statister på ruterne, eller sendte folk fra start.

Et fantastisk projekt, som netop lykkes, fordi frivillige selv laver poster eller stiller deres matrikel til rådighed samt at flere af byens foreninger/forretningsdrivende, Skole/Sfo også byder ind og hjælper til.

I år kunne man også se flere huse rundt i byen, som havde pyntet op i dagens anledning.

Ruterne er planlagt, så alle kan være med, og deltage på det niveau af hygge/uhygge man nu ønsker. Således er der:

En Hyggelig rute - med forskellige aktiviteter i form af spil, sanse indtryk og noget for ganen.

En Skræmme rute - her er der tændt lidt op for uhyggen/skræmt på både turen rundt i byen og aktiviteterne.

Den Uhyggelige rute - Man er ikke i tvivl om skræmme niveauet her. Står man stille og lytter udenfor, vil man denne aften kunne høre musik fra klovnebandet, en guillotine der smækker, vareulve der hyler og skrig fra de mange deltagende på ruten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...