SVIGT: Med afsæt i evangeliet til første søndag efter påske reflekterer sognepræst Jane Jelsbak over Peters svigt af sin bedste ven - og tilgivelsen

LANGFREDAG: Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen - trods pinen og døden, soldater og præster og trods svig af en ven?

Det er et godt spørgsmål, som Hans Anker Jørgensen indleder en af sine salmer med.

Han skildrer her, hvad påskens begivenheder kom til at betyde for dem, der var allertættest på.

Hvordan mødet med den opstandne Jesus ændrede deres liv.

”Fortabt i sin skam”

I evangeliet til 1. søndag efter påske møder vi Peter.

Stakkels Peter. Han ved ikke, hvor han skal gøre af sig selv. Han er ”fortabt i sin skam”, som der står et andet sted i salmen.

Vi ved godt, hvorfor Peter har det så svært med sig selv.

Langfredag nægtede og bandede og svor han på, at han ikke kendte Jesus.

Han forrådte sin bedste ven, ham, som han ellers havde lovet, han aldrig ville svigte.

”Elsker du mig?” spørger Jesus ham nu, bagefter, da de sidder omkring et bål og spiser.

Peter svarer undvigende: ”Du ved, at jeg har dig kær”.

Der er en verden til forskel på at sige: ”Jeg elsker dig” og ”Jeg har dig kær”.

Men Peter svarer, som han gør, fordi han ikke længere tør tage de største ord i sin mund.

Han er ikke længere den, han regnede med at være: Den klippefaste følgesvend i allerforreste række.

Han har svigtet den, han aldrig skulle svigte.

Jesus siger nu til Peter: ”Vogt mine lam. Vær hyrde for mine får. Vogt mine får.”

Han betror Peter de mennesker, han elsker og ofrede sit liv for.

Og dermed giver han Peter sin tilgivelse på den bedste måde, man kan få den på.

Tilgivelsen

Tilgivelse kan ikke komme smukkere til udtryk end ved, at den, der er blevet svigtet, viser den anden tillid på ny.

Jesus lægger Peters svigt bag dem; det tæller ikke mere, det skal ikke længere have lov til at skille dem ad.

Sådan sætter han atter Peter ind i det forhold, de to havde til hinanden før langfredag.

Ligesom Peter fornægtede Jesus tre gange natten til langfredag, så tilgiver Jesus nu Peter tre gange og giver ham en betroet livsopgave.

De er hinandens nærmeste igen.

Det er også det, påske og opstandelse betyder.

Påske og opstandelse er ikke alene et håb om, at livet kan rejse sig efter døden.

Det er også et håb om, at livet kan rejse sig før døden, når det er gået i stykker for os.

At tilgivelsen kommer, at de brudte forhold bliver genoprettet, at livet kan begynde på ny - og gå videre - også for den, der var ved at gå under af skam.

Eller sagt med andre ord fra den salme, jeg indledte med at citere:

”Det er som at løftes af mægtige hænder fra drukning i mørket til morgen blandt venner”.

Jane Jelsbak er overenskomstansat sognepræst i Arden, Astrup, Rostrup, Rold, Vebbestrup, Valsgaard og Oue Sogne.

Indtil kirkerne åbner igen, kan du hver uge læse “præstetanker” her i avisen. Teksterne skrives af præsterne i Hadsund Provsti

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...