FORTÆLLINGER: Johannes Nørgaard Frandsen besøger Hobro Kirkecenter 20. januar

HOBRO: Mandag 20. januar fortæller professor Johannes Nørgaard Frandsen om Limfjordens digtere.

Hans foredrag kan du høre i Hobro Kirkecenter, hvor Højskoleforeningen for Hobro og Omegn har sine arrangementer.

Limfjorden har ofte givet anledning til stor litteratur.

Omkring 1900 var det generationen med Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl, Thøger Larsen og Johannes V. Jensen, der førte an i et kunstnerisk kor, hvor det folkelige liv og naturen fik stemme.

Senere i det 20. århundrede har Hans Kirk, Anne Marie Løn, Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og andre skildret liv og perspektiv ved Limfjorden.

Johannes Nørgaard Frandsen er født i 1950, landmandsuddannet og uddannet magister i litteratur og kunsthistorie.

Er professor ved Syddansk Universitet.

Foredraget vil indkredse temaer og form hos nogle af de førnævnte digtere.

Entreen betales ved døren og inkluderer kaffe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...