Hobro Handel byder på en spændende lille dobbeltkoncert på Store Torv lørdag 27. april klokken 10

HOBRO: Hobro Handel byder på en spændende lille dobbeltkoncert på Store Torv lørdag 27. april klokken 10.

Fra scenen kan du nemlig høre både - Rasmussen - grandprixvinder anno 2018 - og sangerinden Gina Michalls.

Rødskæggede Rasmussen synger selvfølgelig sin grandprixvinder sang Higher Ground, hvor publikum får chancen for at genopleve solistens vilde vikinge- trampedans.

Derudover synger han udvalgte, kendte rocksange.

Gina optræder både med nogle af de sange hun har optrådt med på tv - herunder i X-factor og Kanal 5 programmet All Together Now.

Monstro, de to har en overraskelse i ærmet - sammen?

Jonas Flodager Rasmussen

Med sit røde skæg, lange hår og sin kraftfulde stemme sejrede 33 årige Jonas Flodager Rasmussen jo til Melodi Grand Prix Aalborg i fjor med Higher Ground.

Sangen er inspireret af et sagn om en vikingelegende.

Den endte med at give ham halvdelen af stemmerne, og Rasmussen fik med publikums hjælp en niendeplads i finalen.

Rasmussen er uddannet fra Aarhus Universitet i dramaturgi og musikvidenskab.

Musik og teater fylder meget i hans liv. Ud over at optræde underviser han på Scenekunstskolen ved Kulturskolen Viborg og som teater- og skriveværkstedsunderviser ved Aarhus Teater.

Gina Michaels

Gina Michaells står måske foran sit gennembrud.

Hun er lige udkommet med singlen An Angel For You, som er den første i satsning med et professionelt hold bag produktionen.

Flere nye numre ligger klar til udgivelse.

Gina vil gerne vise offentligheden, at hun kan mere end at synge andres sange.

Gina skrev sangen An Angel For You med Nashville producer og tekstforfatter Lonnie Ratliff.

- I Hobro Handel er vi superstolte over at være en del af Gang i Danmark, som bringer en række kunstnere kommer på besøg i 48 byer i Danmark, siger Hobro Handels eventkoordinator Arne B. Schade.

- Vi står vi klar til de morgenfriske i Hobro med en kop kaffe og lidt mundgodt marcipan, lover han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...