Hobro IK har brugt landsholdspausen på at arbejde på spillet med bolden

FODBOLD: Hobro IK har været glade for den seneste pause i 1. division, hvor holdet har kunnet få flere og flere spillere klar i en trup, der fra sæsonstart har været enormt plaget af skader. Alligevel har holdet fået samlet 10 point sammen og ligger med i det ekstremt tætte topfelt.

- Jeg synes egentlig godt, vi kan være tilfredse. Vi har haft et meget nyt hold og mange skader og karantæner, og alligevel har vi fået skrabet en pæn mængde point sammen. Og nu tænker jeg egentlig, at vi går imod lysere tider, hvor vi kan begynde at spille endnu bedre, siger midtbanespilleren Mikkel M. Pedersen, der måtte udgå af pokalkampen mod Vejle med sygdom inden landsholdspausen.

- Men jeg er helt frisk igen, og jeg synes, vi har fået brugt pausen godt. Vi har arbejdet en del med spillet både med og uden bold, og vi har fokuseret på, at vi skal være bedre til at være spilstyrende, siger han.

Lørdag spiller holdet hjemme på DS ARena imod HB Køge. Der er kampstart klokken 15.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...