Et af de billeder, der har været med til at sikre Østerskov Efterskole nomineringen til Severin-prisen. Den samlede billedserie kan ses på skolens Facebook-side

HOBRO: Rollespilsefterskolen Østerskov i Hobro er indstillet til Severin-prisen for en billedserie på Facebook, der formidler skolens profil og grundtanker.

Prisen uddeles hvert år til en fri skole, der er dygtig til at kommunikere værdier og holdninger på digitale kanaler.

I år uddeles prisen af friskolernes formand, Peter Bendix Pedersen, medieforsker Stine Liv Johansen og kommunikationsekspert Rasmus Anker Rysgaard.

Fotoserien på Facebook viser skolens mangfoldighed og fokus på kreativitet og frihed.

Forstander på Østerskov Efterskole, Anne-Marie Fledelius siger, at efterskolen går meget op i, at dens aktiviteter skabe skoleglæde og selvtillid hos eleverne.

- De skal mærke, at der er plads til dem alle og opleve et rum, hvor der er plads, forståelse og tid til at nørde i det, de går op i.

- Det vil vi også gerne vise på Facebook - og indstillingen viser, at det også er det indtryk, vi giver digitalt, siger hun i en pressemeddelelse.

Alle kan indstille en skole indtil 18. oktober 2019. Det foregår vostok.dk/severin-prisen/

Juryen udvælger tre skoler, som går til offentlig afstemning med simpelt stemmeflertal. Prisen uddeles primo november.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...