Børnene i Valsgaard dagplejegruppe 2 - med deres farvestrålende heks i baggrunden

VALSGAARD: Igen i år bliver det en rigtig flot heks, der kommer til at trone oven på sankthansbålet i Valsgaard.

Heksen er kreeret af børnene fra Valsgaard dagplejegruppe 2.

Børnene malede tøjet rigtig flot, og heksehat og pink hår fik heksen også, så man må sige, at det var en farvestrålende heks, der blev lavet.

Traditionen tro holder borgerforeningen sankthans hos vognmand Preben Hansen.

Der lægges ud med fælles spisning og lotteri, inden bålet tændes.

Årets båltaler er Bente Nørskov, som er skoleleder på Valsgård skole.

Hvis man vil deltage i spisningen kan billetter enten købes via Himmerlandsbilletten.dk eller hos Spar-købmanden i Valsgaard.

Der er også mulighed for at tilmelde sig hos borgerforeningens formand Henning Jochumsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...