Det er i øvrigt tredje gang, diplomet gives til Bøje Larsen A/S i Hobro

HOBRO: Suzuki-forhandler, Bøje Larsen A/S, i Hobro har af Suzuki Bilimport Danmark A/S modtaget et særligt diplom, der hædrer indsatsen for at yde en ekstraordinær god kundeservice.

Og det, vel at mærke, når kunderne selv skal sige det!

- Det er en særlig målsætning for os at have glade og tilfredse kunder, siger Palle Larsen fra Bøje Larsen A/S.

- Med dette diplom kan alle tydeligt se, at vore kunder er meget glade for at komme her.

Kundernes bedømmelse

Og så er det jo vore kunders oplevelse, der ligger bag diplomet, og den oplevelse vil vi også give til alle nye kunder, der kommer her, stiller Palle Larsen i udsigt.

Suzuki spørger alle kunder, der har købt fabriksny bil, om deres tilfredshed med den betjening de har oplevet hos deres forhandler.

Senere spørges de også om den oplevelse, de har haft på det værksted, forhandleren har.

Samlet set giver det et resultat, der bringer, Bøje Larsen A/S helt til tops.

Diplomet for ekstraordinær god kundeservice hænger i sagens natur hos Bøje Larsen A/S, så det er synligt for alle, der kommer i forretningen.

Det er i øvrigt tredje gang, diplomet gives til Bøje Larsen A/S i Hobro.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...