Turen gik til Sletten ved Ry

HOBRO: FDF i Hobro havde forleden sendt en gruppe spejdere i alderen 10-15 på lejr på Sletten ved Ry.

Aktivlejren, som var nr. 41 i rækken, arbejder som resten af FDF på at give børn og unde er ståsted at møde verden fra. Et ståsted, hvor FDF ruster nye generationer til at møde livets udfordringer, finde fællesskaber og tage ansvar for den verden, de er en del af.

Aktivlejren startede med en fælles festlig og stemningsfuld aftengudstjeneste med præst Lone Primdal fra Aars med slik- og rugbrødsdyr, nadver og god musik.

Hjemmefra havde deltagerne valgt sig ind på en gruppe de godt kunne tænke sig at være en del af, og der var mange valgmuligheder. Der var blandt andet mulighed for at vælge sig ind på: Friluftskøkkenet, Skurkeakademiet, Fotogruppe, Sund slik, Sæbekassebiler, Kano og kajak, Klatring og mange andre spændende grupper.

Mens børnene var ude i deres gruppe aktiviteter, var der tid til at deres ledere kunne gå rundt og se hvad deres medlemmer lavede og ellers mødes med bekendte og samle op på gode minder, da deres eneste opgave denne weekend var at sørge for maden og overnatningen på lejrpladsen.

Lørdag aften var der festlig underholdning og et natløb, for alle de friske FDFere, der trodsede vejrgudernes regnvejr.

Lejren blev sluttet af med en stor fælles aktivitet, med en masser fede poster med leg, sjov og spas, hvor der blev uddelt point i form af balloner, og der blev kæmpet intenst om sejren.

De 15-18 årige spejdere var også denne weekend med på Sletten for at få ledererfaring og dygtiggøre sig indenfor forskellige FDF kompetencer, og blive klogere på sig selv i forhold til valg og at valg har konsekvenser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...