Radio/tv-ikonet og disc jockey Jørgen de Mylius blandt de musikalske fjordfestivaltilbud i Det Røde Pakhus lørdag 5. oktober - skal du/I med?

HOBRO: Kom til Fjordfestival i Det Røde Pakhus og genhør lyden af firserne - og Jørgen de Mylius stemme.

Pladevenderen fra DR’s P3 helt tilbage til Efter Skoletid først i tresserne, og som insisterede på, at Danmarks Radio ikke kunne nøjes med kun at indkøbe den første Beatles lp, optræder i egen høje person.

Mylle gør midtvejs sin entré, når den 21. Fjordfestival lørdag 5. oktober skydes af.

Det, der begyndte en privat havefest på Rørholmsgade i 1997, har siden 2004 udspillet sig hvert år den første lørdag i oktober i Det Røde Pakhus.

Firserstemning

I år har arrangørerne valgt at gå fuldstændigt i barndom eller i hvert fald tilbage til tiden før Murens fald - 9. november 1989.

Pakhuset laves om til et festlokale med inspiration i 1980’ernes farver, musik og tøj.

Tænk dig tilbage til en tid med pastelfarver, kartoffelkur, mærkedyr, benvarmere, stort hår, moviebox, rulleskøjtedisco, walkman, Rubics cube, Reseppten osv.

Kun billet ved indgangen

Dørene åbner klokken 15, hvor mange plejer at stå klar indgangen. Og så går det gerne stærkt med det billetsalg, der udelukkende foregår ved indgangen.

Med eller uden firser inspireret opklædning er du velkommen.

Fjordfestival har sammensat et musikprogram udelukkende med musik fra 1980’erne.

I baren bydes der på bl.a. cowboytoast, filur, Kong Fu, brandbil og Tequila Sunrise.

- Vi lægger ekstra stor vægt på hygge og komfort for vores trofaste publikum, med særlige siddearrangementer og en helt ny indretning af pakhuset.

- Vores lave prisniveau lader sig kan kun lade sig gøre, fordi vi ikke skal tjene på arrangementet.

Vi gør det udelukkende, fordi vi synes, det er sjovt at lave en fest for byens borgere” fortæller Fjordfestival bagmændene.

Musikken

- Fjordfestival har en fast plads i mange af vores gæsters kalender.

Det er helt sikkert med til, at vi har forsat i så mange år.

- Vi kan mærke, at folk bakker op om Fjordfestival og kommer igen år efter år, lyder det videre.

I nævnt rækkefølge optræder den lokale trubadur Lars Lindbjerg - Festudvalget med lokale Casper Andersen som kapelmester og en håndfuld rutinerede musikere - Jørgen Mylius, pladevender.

Til slut står den på ren glam-fest og m,asser af guitar lir med Hair Metal Heröes, der hylder musikalske højdepunkter fra Def Leppard, Whitesnake, Mötley Crüe, Poison, Europe, Twisted Sister og andre af samme skuffe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...