FORNEMT: DDS Arden gjorde rent bord ved det traditionelle natløb Travaxa

ARDEN: Arden spejderne gjorde rent bord ved det traditionelle natløb Travaxa. Tropspatruljen vandt førstepladsen, mens lederpatruljen fik en andenplads.

Begivenhederne udspandt sig i sagens natur før corona restriktionerne.

Hvert år i januar afholder Rold Skov Division/DDS spejderløbet Travaxa.

I år foregik løbet i og omkring Svenstrup og DDS Arden Gruppe deltog med to tropspatruljer og en patrulje bestående af ledere og bestyrelsesmedlemmer.

Inden løbet skulle spejderne løse en for-opgave, der bestod af at hjælpe Thor med en ny hammer til erstaning for den, han havde mistet.

Thors hammer

Som start på Travaxa skulle denne hammer bruges til at smadre sodavandsdåser og til at kaste til måls.

Efterfølgende drog spejderne ud på en færd for at hjælpe Thor med at skaffe sin hammer tilbage.

Der skulle bl.a. trækkes en stor træstamme op ad en stejl skrænt ved hjælp af taljetræk.

Der skulle også skydes med brændende pile, der skulle bygges bro over en ”brusende flod” og der skulle laves et sammenklappeligt fodertrug til Thors geder.

I alt skulle spejderne løse 10 poster for tropsspejdernes vedkommende og to mere for voksenpatruljerne.

Alle gik til opgaven med krum hals og godt humør – også selvom det af og til regnede lidt.

Næste år i Støvring

Efter en times søvn og lidt morgenmad var der så præmieoverrækkelse.

Ardens ene tropspatrulje fik en flot førsteplads og lederpatruljen vandt den eftertragtede andenplads.

Den betyder nemlig, at Arden ikke skal arrangere Travaxa næste år.

Det skal derimod vinderpatruljen fra Støvring.

Sidste år stod Arden Gruppe for arrangementet efter at lederpatruljen havde vundet året før.

Og så skal det da også lige nævnes, at tre af gruppens tropsspejdere havde tilmeldt sig til natløbet Wasa-Wasa, der så foregik lørdag aften/nat.

En flot præstation af dygtige spejdere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...